Indkøbet af den gigantiske Ruthmann Steiger T 1000 HF markerer en historisk milepæl for Slagelse Liftudlejning og hele den danske liftbranche. Med denne lift kan virksomheden nu tilbyde kunder adgang til hidtil usete højder og dermed åbne op for en række nye muligheder indenfor bygge- og anlægsarbejde, vedligeholdelse, reparationsarbejde og meget mere.
”Vi er utrolig stolte af at kunne præsentere Danmarks højeste lastbillift,” siger Anders Lindboe, medejer af Slagelse Liftudlejning. ”Denne investering er et udtryk for vores engagement i at levere de bedste og mest innovative løsninger til vores kunder. Med denne T 1000 kan vi nu tackle selv de mest krævende opgaver i højden.”
Ruthmann Steiger T 1000 HF: En teknologisk perle
Den nye Rutmann Steiger 1000 HF er ikke bare høj; den er også spækket med avanceret teknologi, der giver sikkerhed og effektivitet i topklasse. Liften er udstyret med et nyt og avanceret styringssystem, der giver præcis kontrol over bevægelserne, og en række sikkerhedsfunktioner, der beskytter operatøren og omgivelserne.
At liften er en solid arbejdsmaskine ses også på løftekapaciteten. Den kan løfte op til 600 kg i kurven i 100 meters højde. Det giver mulighed for flere mennesker i kurven samt materiel og værktøj. Liften har endvidere imponerende 39 meter udrække.
Styrker serviceniveau indenfor højdearbejde
Udover T 1000 har Slagelse Liftudlejning også investeret i en ny Ruthmann Steiger T 900 med en arbejdshøjde på 90 meter. Denne lift er en stærk tilføjelse til virksomhedens flåde, som i forvejen tæller 20 lastbillifte med varierende arbejdshøjde fra 45-90 meter.
Versalift Danmark er en vigtig samarbejdspartner
Begge de nye lifte leveres af Versalift Danmark, en førende leverandør af lifte og adgangsudstyr. Slagelse Liftudlejning har et tæt samarbejde med Versalift Danmark, og de to virksomheder har sammen udviklet løsninger, der opfylder Slagelse Liftudlejnings specifikke behov.
”Vi er glade for at have Versalift Danmark, som samarbejdspartner,” siger Anders Lindboe, medejer af Slagelse Liftudlejning. ”De har leveret lifte af høj kvalitet og ydet en fremragende service.”
En virksomhed i vækst
Med de to nye lifte fortsætter Slagelse Liftudlejning sin imponerende vækst. Virksomheden har et stærkt fokus på kundetilfredshed og tilbyder en bred vifte af lifte og adgangsudstyr til både private og erhvervskunder.
”Vi vil gerne være den foretrukne leverandør af lifte i Danmark,” fortæller Anders Lindboe og fortsætter ”Vi er i forvejen blandt Danmarks største danskejede liftoperatører, og med vores nye investeringer og dygtige medarbejdere er vi godt på vej til at opfylde denne målsætning.”
De to nye lastbillifte leveres i 2026.