Fakta om kunstværket
- Kunstner: Peter Skensved
- Motiv: Kong Harald Blåtand
- Mål: 34 x 19 meter (646 m2)
- Udførsel: Maleriet tog 3 uger at opføre
- Pris: Hele projektet kostede i omegnen af 600.000 kr.
- Projektleder: Institut for urban kunst
- Adresse: Teilmanns Alle, 4220 Korsør
- Fernisering: 8. maj 2025
Den 8. maj 2025 dannede Korsør Havn rammerne om en helt unik begivenhed: Fernisering på det store Mega Art streetart maleri af kunstner Peter Skensved på DLG-soloen. Himlen var blå og solen skinnede, så de mange gæster kunne nyde det store kunstværk af Harald Blåtand, som nu pryder centrum af Korsør.
Lars Pedersen, leder af Institut for Urban Kunst, fortæller hvad sådan et kunstværk kan: “Kunstværket kan være med til at skabe liv og lokal stolthed. De lokale borgere skal føle, at byen og området har meget at byde på. Korsør har nu noget, som man ikke har nogen andre steder i Danmark.“
Mega Art skal lokke folk ud i Vestsjælland for at opleve nogle af de fantastiske steder.
Lars Pedersen, ifuk.dk
Mega Art er et stort projekt
“Mange brikker skal falde på plads for at få realiseret sådan et stort projekt, som et 646 m2 maleri i Korsør er. Det er kommet i stand med stor hjælp og støtte fra Destination Sjælland og Region Sjælland samt flere gode samarbejdspartnere som Slagelse Lift, Nordsjö Maling, DLG m.fl. Uden dette gode og tætte samarbejde ville det have været svært at realisere projektet.” fortæller Lars Pedersen, leder i Institut for Urban Kunst.
“Hele projektet, som hedder Mega Art, er en måde at sætte fokus på den fælles historie vi har. Håbet er at lave en rute igennem Vestsjælland sammen med Destination Sjælland, som med malerier sætter fokus på den lokale historie som også er vores allesammens fælles historie.” fortæller kunstner Peter Skensved til TV2 Øst.
Slagelse Liftudlejnings bidrag
Anders Lindboe, medindehaver af Slagelse Lift, var ikke i tvivl om, at virksomheden skulle bidrage til dette projekt: “Slagelse Liftudlejning har meget stærke rødder i lokalsamfundet i Slagelse Kommune og derfor var der heller ikke nogen tvivl om, at vi selvfølgelig ville bidrage til, at fremme området og de gode historier og oplevelser ved at deltage i dette projekt i Korsør.“
Anders Lindboe fortsætter: “Efter en god og konstruktiv dialog med folkene i Institut for Urban Kunst, sendte vi en medarbejder til Korsør for at se på siloen. Det var vigtigt at se siloen, så vi kunne finde de rigtige lifte til opgaven. Siloen ligger på Korsør Havn, hvor der er gode adgangsforhold og et fast underlag. Det var derfor ikke noget problem at sende to af vores store bomlifte afsted til Korsør, så malerne kunne komme i gang.“
“Resultatet er blevet rigtig flot og vi er glade for at vi har kunne bidrage til projektet.” afslutter Anders Lindboe.
De rigtige bomlifte til opgaven
Medarbejderne hos Institut for Urban Kunst fik en gennemgang af, hvordan liftene skulle betjenes og fik sikkerhedsinstruktioner. Det er vigtigt at vide hvordan liften virker og hvordan man passer på sig selv når man arbejder i 34 meters højde. Denne instruktion er en service vi tilbyder alle vores kunder i det omfang de ønsker det.
De lifte vi mente passede bedst til opgaven på Korsør Havn var:
Mere om maleriet i Korsør
- Megaart.dk: Harald Blåtand
- TV2 Øst: Kæmpe maleri af Kong Harald Blåtand er nu færdigt
- TV2 Øst: Nyhedsudsendelse 8. maj kl. 19:30
- Sjællandske Nyheder: Harald Blåtand troner nu over Korsørs indsejling
- Sjællandske Nyheder: Korsør Havn indvier 34 meter højt portræt af Harald Blåtand
- TV2 Øst: Maler kæmpe portræt af konge
- Destination Sjælland: Harald Blåtand i kæmpeformat
- Turisme.nu: Harald Blåtand i kæmpeformat skal lokke flere til Vestsjælland
- Graffiti.dk: Kong Harald Blåtand - Mega Art på Sjælland