Opgave

Underleverandør til vedligehold af dansk mobil infrastruktur

Udgivet den 15. august, 2025
liftarbejde 5g mobil infrastruktur
Borgere i 99,7 procent af Danmark har adgang til god mobil infrastruktur. De mobile anlæg sidder ofte i højden for at give en bedre dækning. Når teknikere skal tilse eller vedligeholde anlæggene, så ringer de til Slagelse Liftudlejning. Så står der en lift klar på lokationen når arbejdet skal udføres.

Borgere og besøgende nyder godt af, at Danmark er et af de lande Europa med den tætteste mobildækning. Alle er vant til at kunne tale i telefon overalt eller gå på internettet. Det er blevet en integreret del af mange menneskers hverdag og det er en luksus vi har vænnet os til.

Men sådan et tæt og stabilt mobilnetværk kommer ikke af sig selv.

Mange mobilmaster

I Danmark er der mere end 13.000 mobilmaster, hvilket svarer til ca. 1 mast pr 3 kvadratkilometer. Tætheden af masterne er dog noget højere i byområder, hvor der er mange mennesker. Der er mellem 1-4 antenner pr mast.

Antennerne sidder typisk i mellem 15-50 meters højde. De placeres ofte på hustage, hvor de ikke så let kan ses fra gaden.

I landområder opføres der typisk master, hvor antennerne placeres i 42-48 meters højde for at give den mest optimale dækning.

Vedligehold og drift af antenner

Ifølge Teleindustrien, som er teleselskabernes brancheorganisation, foretager operatørerne løbende drift og vedligeholdelse af eksisterende antennepositioner.

En mobilantenne er en digital elektronisk enhed, som ofte sidder i udsatte positioner for vind og vejr. De er selvfølgelig konstrueret til at klare de ekstreme vejrforhold, men de skal alligevel tilses og vedligeholdes ofte for at forlænge antennens levetid og sikre stabil drift.

Lifte giver nem adgang til mobilantennerne

Antenner kan være placeret så de er nemme at få adgang til – de kan også være placeret i 50 meters højde på den modsatte side af en bygning.

Nem at komme til mobilantenne med høj bomlift
Nem adgang til mobilantenne fra parkeringsplads med høj bomlift
Lastbillift giver adgang til mobilantenne på bygning
Det kræver ofte en af de store lastbillifte at få adgang til antenner på høje bygninger

Der er ikke noget godt alternativ til lifte for at få ordentlig adgang til mobilantenner. Klatring og stillads er enten forbundet med større risici eller tager lang tid at opsætte og nedtage.

Hvilken lift der skal vælges til opgaven handler om placering og adgangsforhold. Sidder antennen på en bygning, hvor der enten er en parkeringsplads eller sti lige nedenfor, så kan løsningen være en bomlift, som teknikerne selv kan betjene.

Er der derimod tale om antenner, som sidder højt og måske på den anden af en tagryg, så er det nødvendigt at gøre brug af vores store lastbillifte. Med et knæk på armen og stor vandret rækkevidde kan vi give teknikere adgang til mobilantenner uanset placering.

De store lastbillifte kan teknikerne ikke selv betjene. Med en lastbillift følger altid en erfaren liftoperatør, som har styr på sikkerhed, afspærring mv. Liftoperatøren kan også agere håndmand i kurven under arbejdet, hvis dette ønskes.

Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed

De teknikere der servicerer og vedligeholder mobilantenner er specialister og ofte vant til at benytte lifte. Men skulle de have brug for en funktionsgennemgang og instruktion i hvordan liften betjenes, så klares dette let sammen med en af vores dygtige konsulenter. Gennemgang er relevant, hvis det vurderes at den bedste maskine til opgaven enten er en bomlift eller bæltelift.

På de store lastbillifte skal teknikerne ikke bekymre sig om hverken betjening eller sikkerhed. Liftoperatøren sørger for afspærring på stedet og sikrer, at alle er iført sikkerhedsbælter (faldsikringsudstyr).

En lastbillift kan bære op til 600 kg i kurven, så der er plads til både mandskab, værktøj og materiel.

Et andet aspekt af sikkerhed handler om vedligehold. Alle lifte inspiceres og gennemgås hver gang de kommer hjem efter en opgave. Vores erfarne maskinmekanikere på værkstedet sørger for, at liftene altid er klar til nye opgaver.

Fuld service

Hos Slagelse Liftudlejning er det let at leje en lift uanset, hvorhenne i landet opgaven er:

  1. Ring på 70 200 433 og fortæl hvor mobilantennen er placeret
  2. Vi finder sammen den rigtige lift til opgaven og aftaler dato og tid
  3. Vi sørger for, at liften transporteres ud på adressen på det aftalte tidspunkt
  4. Når arbejdet er slut melder I liften klar
  5. Vi afhenter liften

Slagelse Liftudlejning sørger altså for transporten ud til opgaven. Der er ingen spildtid for teknikerne, som kan gå i gang med arbejdet så snart de ankommer.